Så er det lige om lidt, Tølløse

Så er der under 14 dage til årets fest i Tølløse finder sted på Tølløse fælled. Hvis du ikke har fået købt din billet, så er der heldigvis stadig tid.

Du kan købe den lige her: Tølløse Festival 2022 | Billetter | Tølløse | Musik | Billetto — Denmark

I år vil der være masser af aktiviteter på pladsen. Vi får besøg af Brorfelde med deres raketværksted. Holbæk bibliotekerne kommer med badgemaskinen. SMUT BG håndbold vil lave en masse sjov med bolde og sidst men ikke mindst er ansigtsmalingen tilbage i festival regi.

For de spillelystne vil der igen i år være tombola med gaver fra alle vores generøse sponsorer og andespil for de mindste med fine præmier.

Der vil være mulighed for som altid at købe mad og drikke til yderst rimelige priser og ikke mindst at høre god musik hele dage fra to scener.

Vi glæder os helt vildt, gør du også`??

Sjællands smukkeste og hyggeligste festival

Ja, det var Tølløse Festivalen uden tvivl, da den i perioden 1982 til 1999 hvert år en lørdag i august bød borgere, familier og venner fra Tølløse og omegn på en skøn dag med musik, mad og hygge i parken med de store, gamle bøgetræer bag det smukke Tølløse Slot.

Festivalen var drevet af en gruppe ildsjæle, der ønskede at friholde festivalen fra kommercielle interesserer. Det var derfor salget af øllet i hanerne og grisen på grillen plus en masse frivillige kræfter, der fik festivalen til at løbe rundt. Det var en idealistisk festival skabt med ønsket om en god lokal fest for fællesskabet og sammenholdet i Tølløse.

Vi vil genskabe Sjællands smukkeste festival i den ånd, som festivalen med så stor succes blev drevet.

Læs mere om årets festival på vores Facebook side

Læs mere om festivalens historie her

Hvorfor skal du til Tølløse Festival?
Se Jeppe, Louise, Pia, Jim og Andreas svar på denne cool video

Betaling på festivalen:

Der kan betales med kontanter og MobilePay på festivalen.